Hjemmekontor

Mange selvstændigt erhvervsdrivende starter med at drive deres virksomhed fra hjemmet. Dette gøres bl.a. for at spare virksomheden for flere omkostninger end højst nødvendigt. Men hvad nu med det merforbrug der så opstår af f.eks. el og vand – er der mon mulighed for at trække noget fra i virksomhedens regnskab? Hovedreglen i dansk skattelovgivning…

Indberetning af underskud fra tidligere år

Fra på mandag åbner SKAT op for deres nye indberetningssystem for selskabers selvangivelser, og i samme omgang åbnes op for indberetning af fremførselsberettigede underskud opstået i 2002 eller senere. Det er af afgørende betydning at du (eller din revisor) husker at indberette et evt. fremførselsberettiget underskud til SKAT senest den 1. september 2015, da selskabet ellers vil blive…

IT-beskatning

For “almindelige lønmodtagere” er reglerne for, hvordan IT-goder (telefon, bredbånd og computer) skal beskattes, relativt simple;

  • Et arbejdsgiverbetalt telefonabonnement beskattes med kr. 2.600 om året (2015).
  • En bredbåndsforbindelse vil ligeledes være et skattepligtigt gode, medmindre der er adgang til arbejdsgivers netværk – i så fald vil godet være skattefrit.
  • En computer, som arbejdsgiver stiller til rådighed til brug for arbejdet, er et skattefrit gode – også til trods for at computeren evt. anvendes privat.

 

For selvstændigt erhvervsdrivende er tingene ikke helt så simple. Der er selvfølgelig mulighed for at få tilsvarende goder stillet til rådighed, men hvordan det forholder sig med skat og moms af disse goder er lidt en anden snak.

Selvstændig virksomhed eller lønmodtager

I de senere år har der spredt sig en tendens, hvor virksomheder i stigende grad ønsker at indgå aftaler med selvstændigt erhvervsdrivende i stedet for at ansætte egentlige medarbejdere. Højst sandsynligt da det på mange måder er nemmere både rent økonomisk og administrativt.

Der er blot det lille men, at det faktisk ikke er det formelle indhold af aftalen mellem virksomheden og konsulenten der er afgørende for, om der er tale om det ene eller andet forhold, men derimod de reelle forhold i samarbejdet. Det forholder sig nemlig sådan, at selvom en indkomstmodtager (konsulent) sender en regning til virksomheden der er udført arbejde for (hvervgiver), så kan SKAT principielt anse konsulenten for (skatteretligt) at være ansat i virksomheden, hvis den samlede vurdering af aftalen taler herfor.