For “almindelige lønmodtagere” er reglerne for, hvordan IT-goder (telefon, bredbånd og computer) skal beskattes, relativt simple;
- Et arbejdsgiverbetalt telefonabonnement beskattes med kr. 2.600 om året (2015).
- En bredbåndsforbindelse vil ligeledes være et skattepligtigt gode, medmindre der er adgang til arbejdsgivers netværk – i så fald vil godet være skattefrit.
- En computer, som arbejdsgiver stiller til rådighed til brug for arbejdet, er et skattefrit gode – også til trods for at computeren evt. anvendes privat.
For selvstændigt erhvervsdrivende er tingene ikke helt så simple. Der er selvfølgelig mulighed for at få tilsvarende goder stillet til rådighed, men hvordan det forholder sig med skat og moms af disse goder er lidt en anden snak.
Telefoni
I relation til telefoni forholder det sig sådan, at selvstændigt erhvervsdrivende beskattes af den private rådighed med kr. 2.600 om året (2015) – altså på samme vis som lønmodtagere. Den private rådighed tillægges virksomhedens resultat, og der gives fuldt fradrag i virksomheden for alle udgifterne til telefon – og for momsen, hvis virksomheden er momsregistreret.
Det er vigtigt at notere, at blot det at der er mulighed for privat anvendelse vil udløse beskatning. Rent praksis vil det sige, at hvis den selvstændigt erhvervsdrivende blot én gang tager sin arbejdsrelaterede mobiltelefon med hjem på bopælen eller i fritidshus eller lignende, eller hvis virksomheden drives fra den private bolig, så vil den der skulle ske beskatning af fri telefon – uanset om telefonen reelt anvendes privat.
Bredbånd
Har den selvstændigt erhvervsdrivende en bredbåndsforbindelse til rådighed for privat anvendelse, er dette gode ligeledes omfattet af beskatningen på kr. 2.600. Hvis der er adgang til virksomhedens netværk beskattes den selvstændige dog ikke af bredbåndsforbindelsen, forudsat at der er adgang til stort set de samme funktioner eller dokumenter som på virksomhedens adresse – og skattefriheden består, selv om den selvstændige også kan bruge bredbåndsforbindelsen privat.
Drives virksomheden fra hjemmet, vil den selvstændige ikke blive beskattet af bredbåndsforbindelsen, uanset en eventuel manglende adgang til virksomhedens netværk.
Har den selvstændige både fri telefon og bredbånd, bliver værdien af den private rådighed over begge goder ansat til et samlet beløb på kr. 2.600 – altså det samme beløb, som den selvstændige ville være blevet beskattet af, hvis han eller hun kun havde rådet privat over blot ét af goderne.
Computer
Hvis den selvstændigt erhvervsdrivende har en arbejdscomputer for at kunne arbejde hjemmefra, og samtidig også har mulighed for at bruge den privat, skal den private benyttelse ikke beskattes – uanset om virksomheden drives “ude i byen” eller fra hjemmet.
Medarbejdende ægtefælle
Reglerne for beskatning af telefon, bredbånd og computer gælder tilsvarende for en medarbejdende ægtefælle i den erhvervsdrivendes virksomhed, hvis vedkommende i nogle situationer har mulighed for at bruge aktiverne også til private formål. Beskatning sker dog alene, hvis godet/goderne konkret er stillet til rådighed for den medarbejdende ægtefælle.
Ægtefæller
Beløbet der skal beskattes (2015: kr. 2.600) gælder pr. person og ikke pr. husstand. Begge ægtefæller skal således beskattes, hvis de har betalt telefoni eller internet. Der er dog mulighed for at få ægtefællerabat.
Rabatten (der består af et nedslag på 25 % pr. ægtefælle) gives på årsopgørelsen, når beskatningen er på minimum kr. 3.500 kr. årligt (2015) – samlet for ægtefællerne. Det er derudover også en forudsætning for rabatten, at ægtefællerne er samlevende ved årets udgang.
Fradrag
Hvis den selvstændigt erhvervsdrivende ikke har goderne på bopælen, men i begrænset omfang bruger dem privat i arbejdstiden, vil udgifterne blive betragtet som fuldt ud fradragsberettigede driftsudgifter, og virksomhedsejeren beskattes ikke af den private benyttelse, da anvendelsen anses for ubetydelig. Den samme grad af frihed er der også overfor lønmodtagere, der på deres arbejdsplads, har adgang til i beskedent omfang at anvende goderne til private formål.
Hvis den selvstændige bliver beskattet af fri telefon m.v., kan udgifterne (til telefon, internet m.v.) fratrækkes fuldt ud som driftsomkostninger i virksomhedens regnskab. Det afgørende er her, at den selvstændige bruger goderne erhvervsmæssigt, men at der også er mulighed for at bruge dem privat.
Har den selvstændige telefon m.v. på bopælen, og bruges de udelukkende privat (af den selvstændige eller dennes hustand), eller er antallet og arten styret af den private anvendelse frem for af virksomhedens driftsmæssige behov, vil goderne blive anset for private, og udgiften vil derfor blive betragtet som en privat, ikke fradragsberettiget udgift.
Det er i den forbindelse ganske uden betydning, om den selvstændige lader sig beskatte af fri telefon eller ej, idet det er en forudsætning for fradrag, at brug af goderne først og fremmest er erhvervsmæssigt begrundede.
Virksomheden har ret til fradrag, uanset om abonnementet er oprettet i arbejdsgiverens eller medarbejderens navn, men det vil dog have konsekvenser for et evt. momsfradrag, hvis fakturaen ikke er stilet til virksomheden.
Moms
Der beregnes ikke moms af beløbet der beskattes (2015: kr. 2.600), men den selvstændige har dog kun ret til et delvist fradrag for momsen af den faktiske udgift, da der ikke vil være momsfradrag for den del af omkostningen der relaterer sig til den private anvendelse.
Fordeling mellem privat og erhvervsmæssig anvendelse skal foretages efter et skøn, og det vil udelukkende være momsen, der vedrører den erhvervsmæssig andel, der kan fratrækkes i virksomhedens momsregnskab.
Det noteres dog, at den del af momsen, der ikke kan fratrækkes efter momsloven, vil kunne fratrækkes som en driftsudgift i virksomhedens regnskab.
